Skilt, chip og lys på halsbåndet

Reglerne står i hundeloven og i den tilhørende bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde. Der er to ting, du som hundeejer skal have styr på. Den første er hundens mærkning. En hvalp skal være mærket og registreret, senest når den er otte uger gammel. Det gør som regel opdrætteren, før hvalpen flytter til dig, men det er dig, der har ansvaret, når hunden er din. Mærkningen sker med en elektronisk chip, der sættes ind under huden, eller med en tatovering i øret eller i lysken. I dag er chip den almindelige metode.

Den anden ting er skiltet. Fra hunden er fire måneder gammel, skal den bære et halsbånd med et skilt, der viser ejerens navn og adresse. Det er ikke nok, at hunden har en chip. Skiltet er til dem, der finder en hund løbende på en sti eller på en parkeringsplads, hvor ingen har en chipaflæser ved hånden. Står der navn og adresse på skiltet, kan den, der finder hunden, ringe eller køre hjem til dig med det samme.

Loven nævner navn og adresse. Mange sætter også et telefonnummer på skiltet, og det er en god idé, fordi et nummer er hurtigere at bruge end en adresse. Tænk dog over, hvad du vil have stående. Skriv det, som loven kræver, og tilføj telefonnummer, hvis du synes, det er rart.

En chip er på størrelse med et riskorn og sidder under huden i nakken. Den indeholder et nummer, og nummeret er knyttet til dig i hunderegisteret. Det er kun nyttigt, hvis oplysningerne er rigtige. Flytter du, eller skifter du telefonnummer, skal du rette det i registeret, så den, der aflæser chippen, når frem til dig.

Tjek også, at registreringen faktisk er lavet, når du henter hvalpen. Bed om papirerne, og kontroller, at chipnummeret på papirerne er det samme som i hundens dokumenter. Hvis du er i tvivl, kan dyrlægen aflæse chippen og se, om nummeret passer. Det tager få minutter og er en billig måde at være sikker på.

Husk, at chippen ikke virker som en sender. Den kan ikke fortælle dig, hvor hunden er. Den bliver først nyttig, når en dyrlæge, et dyreinternat eller en kommune aflæser den. Derfor er et skilt og eventuelt lys på halsbåndet så vigtigt som supplement. Chippen er sikkerheden bagved, skiltet er den hurtige vej hjem.

Et skilt skal sidde fast, kunne læses og tåle vejr. De fleste skilte hænger i en lille ring på halsbåndet og dingler. Det giver en lyd, som nogle hunde og ejere synes er generende, og som får skiltet til at slide. Et skilt, der er sat fast direkte på halsbåndet, eller et halsbånd med navn syet eller præget i, kan være et bedre valg til en hund, der færdes meget i skov og buske.

Kortene her er tre forskellige halsbånd. Det enkle i nylon er let at rengøre og billigt at udskifte. Lædret holder længe og bliver blødt med tiden. Det bløde halsbånd er rart til en hund med følsom hals eller kort pels. Kig på, om halsbåndet har en ring til skilt og snor, og om ringen er stærk nok til hundens størrelse. Er du i tvivl om størrelsen, kan du læse vores guide til at måle hunden til halsbånd, sele og tøj.

Tjek skiltet en gang om måneden. Er teksten slidt af, eller er ringen bøjet, så skiltet kan falde af, skal det skiftes. Det er en lille opgave, men det er den slags, man først opdager, når hunden er væk.

Om efteråret og vinteren går mange gåture i mørke. Det er svært at se en sort hund, der løber foran dig, og lige så svært for en cyklist eller en bilist at se hunden. Lys på halsbåndet gør hunden synlig på afstand, og det giver dig ro, når hunden er i længere snor eller løs på et lukket område.

Vil du have mere end et lys på halsbåndet, kan du bruge en lygte, der kan lades op. Ruffwears The Beacon Safety Light er lavet til mørke gåture, skumring, regn og dårligt vejr, og den er beskrevet som vandtæt. Den har en karabinhage, så du kan hænge den på hundens sele eller halsbånd.

Der er tre almindelige løsninger. Et halsbånd med lys indbygget er det mest enkle, fordi du ikke skal hænge noget ekstra på. En lille lyskugle kan sættes på et eksisterende halsbånd eller en sele og flyttes mellem hunde. Et lysbånd med USB-opladning kan lades op, så du ikke skal købe nye batterier.

Uanset hvilken du vælger, så tjek, hvordan lyset tændes og slukkes, og hvor længe det holder. Lad hunden prøve lyset hjemme, inden I går ud, så den ikke bliver forskrækket midt på en tur. Husk også at slukke lyset, når turen er slut, så batteriet ikke løber tør.

Lys erstatter ikke refleks. Gå i mørke med reflekser på dig selv, og læs vores guide til hundegrej til mørke og vinter, hvor vi samler de ting, der gør vintergåture sikrere.

Selv en velopdragen hund kan stikke af. Et højt knald, en hare i skovkanten eller en løbetid ude i området kan få en hund til at glemme alt, den har lært. Derfor er det en god idé at have en plan, inden det sker.

1. Bliv, hvor du er, og kald roligt på hunden. Mange hunde vender tilbage til det sted, hvor de sidst var sammen med dig.
2. Ring til dem, der skal vide det: naboer, den lokale dyrlæge og kommunens dyreinternat, hvis der er et i nærheden.
3. Tjek registreringen af hundens chip, så dine oplysninger er rigtige, hvis nogen aflæser den.
4. Lav et opslag i lokale grupper på sociale medier med billede, hundens navn og dit telefonnummer.
5. Hæng sedler op ved stier, indkøbscentre og dyrlæger i området.

Hold hundens billede opdateret på telefonen, så du hurtigt kan dele det. Det er også en god idé at træne indkald hele tiden, så hunden vender om, når du kalder. Vores guide til sporline og lang line til indkald og spor viser, hvordan du bygger det op trin for trin.

Mærkning og skilt er ikke noget, du gør én gang og glemmer. Hundens halsbånd bliver slidt, skiltet bliver ulæseligt, og dine oplysninger ændrer sig. Brug fem minutter en gang om måneden på at kontrollere de små ting. Det er hurtigt overstået, og det er langt billigere end at lede efter en hund i flere dage.

Start med halsbåndet og se, om det stadig passer. Kig efter flossede kanter og slidte sting ved ringen, hvor snoren sættes fast. Prøv at trække forsigtigt i ringen, så du kan mærke, om den sidder fast. Tjek derefter skiltet og læs teksten, som om du var en fremmed, der fandt en hund. Er navnet, adressen og nummeret rigtigt, og kan du læse dem uden at klø øjnene sammen?

Til sidst tjekker du lyset, hvis du bruger et. Skift batteri eller oplad, så det er klar til næste mørke tur. Har du flere hunde, så gør det for dem alle sammen på samme dag, så du ikke glemmer en af dem.

Hvis du har en hvalp, kan du med fordel tjekke tingene oftere, fordi den vokser. Vores guide til hundegrej til hvalpen samler det, du skal have hjemme fra start.

Forestil dig, at en fremmed finder din hund. De fleste vil først se på halsbåndet. Er der et skilt med et telefonnummer, ringer de. Er der ingenting, tager de ofte hunden med til dyrlægen eller til politiet, og så går der tid, før du hører noget. Derfor er det de første sekunder, der tæller, og her gør et læsbart skilt hele forskellen.

Hjælp også de mennesker, der kender hunden. Fortæl naboerne, hvad hunden hedder, og hvordan den ser ud. Giv dem gerne dit nummer, så de kan ringe, hvis de ser den gå alene. Hvis du bor i et område med mange hundeluftere, kan du blive en del af en lokal gruppe, hvor man hjælper hinanden med at finde bortkomne dyr.

Et godt billede af hunden, taget fra siden og forfra, er også noget værd. Gem det i en mappe på telefonen, hvor du hurtigt kan finde det, og tag et nyt, hvis hunden har fået ny klipning eller har tabt sig meget.