Lær hunden at gå pænt i snor

En hund trækker ikke for at drille. Den trækker, fordi det virker. Hver gang den spænder snoren og kommer et skridt tættere på træet, hegnet eller den anden hund, lærer den, at et stramt hals- eller brystbånd er vejen frem. Efter nogle uger er det en vane, og efter nogle måneder er det en del af hundens måde at gå tur på.

Reglerne for snor i byen står i guiden om hundeloven i hverdagen.

Der er flere grunde til, at det starter. Hunden går hurtigere end dig, fordi fire ben har et længere skridt end to. Der er lugte overalt, og nysgerrigheden er stærkere end ønsket om at gå ved siden af et menneske. Og en ung hund er simpelthen spændt: Den har ventet hele dagen på turen, og så kommer det hele på én gang.

Det gode ved den forklaring er, at vanen kan ændres. Hvis træk har lært hunden at gå frem, kan løs snor lære den noget andet. Det kræver ikke særligt udstyr, men det kræver, at du er ens fra gang til gang. Det er den del, de fleste undervurderer.

Til træning skal du bruge en fast snor, som du kan have god kontrol over. En lang, tynd snor ligger dårligt i hånden og gør det svært at mærke, hvad hunden laver. En snor på halvanden til tre meter er det, de fleste starter med. Her er tre ting fra siden, der er lette at træne med:

Den sorte snor på 1,8 meter og den flade snor på 3 meter ligger begge godt i hånden. Den flade har indvævet gummitråd, så den ikke glider, når den er våd. Hvis hunden trækker kraftigt, kan en sele være en hjælp, fordi trykket så ligger på brystet i stedet for på halsen. Hvordan du vælger mellem de to, kan du læse i guiden om sele eller halsbånd.

Når du har fundet snoren og selen, så glem resten af udstyret et stykke tid. Træning i løs snor handler om, hvad du gør, ikke om, hvad hunden har på.

Øv først hjemme eller i en rolig have, hvor der ikke sker så meget. Når hunden kan klare det der, flytter I øvelsen til gaden, og til sidst til de steder, hvor der er mest at snuse til.

1. Hav godbidder klar. Små, bløde stykker, som hunden kan sluge på et sekund. Hav dem i lommen, så du kan nå dem uden at stoppe.
2. Beløn, når hunden er ved dit knæ. Læg ikke mærke til, hvad der er foran. Hver gang hunden af sig selv er ved siden af dig, får den en godbid og et ord, du bruger hver gang, fx “fint”.
3. Tag få skridt ad gangen. Gå fem skridt, beløn, gå fem skridt mere. Hunden skal opleve, at det er sjovt at være tæt på dig.
4. Stop, når snoren strammer. Stå helt stille. Når snoren hænger igen, fordi hunden har vendt sig om eller taget et skridt tilbage, går I videre. Træk fører til stilstand, løs snor fører til fremgang.
5. Skift retning. Vend om, uden at hive. Hunden må følge efter, og det lærer den at holde øje med dig. Beløn, når den indhenter dig.
6. Gør det sværere lidt ad gangen. Øv ved porten, ved naboens hund på afstand og ved den nye park. Gå et skridt tilbage i træningen, hvis det går galt.

Den vigtigste regel er, at du aldrig lader hunden komme frem, mens snoren er stram. Hvis du kun gør det nogle gange, lærer hunden, at det kan betale sig at prøve igen.

• For lange ture, for tidligt. Fem minutters træning med fuld opmærksomhed er mere værd end en times tur, hvor hunden trækker hele vejen. Start med korte stræk.
• Godbidder, der kommer for sent. Hunden skal belønnes i det øjeblik, snoren hænger. Kommer godbidden tre sekunder senere, har hunden allerede gjort noget andet.
• Skiftende regler. Hvis det er i orden at trække hen mod hundelegepladsen, men ikke på vej ud ad døren, forstår hunden ingenting. Vælg én regel og hold fast i den.
• Snoren holdes stramt af dig. Mange tager snoren kort, fordi de er bange for, hvad hunden gør. Men en stram snor fortæller hunden, at der er modstand, og den svarer ved at trække igen. Hold snoren så løs, at den hænger i en blød bue.
• Hunden er træt eller sulten. En hund, der er fyldt med energi, kan ikke lære noget. Lad den løbe af først, eller gå træningsturen efter en tur, hvor den har fået lov at løbe frit.

En flexline er praktisk i skoven, men den er ikke et godt redskab til at lære løs snor. Båndet er altid let spændt, fordi rullen i håndtaget trækker det ind. Hunden mærker derfor hele tiden et let træk, og den lærer, at spænding er normalt. Til selve træningen er en fast snor det bedste valg.

Den store forskel på de to ser du i guiden om hundesnore i alle længder. Brug flexlinen til fri snuseri på steder, hvor der er plads, og den faste snor, når I går gaden rundt. Så forstår hunden, at de to snore betyder noget forskelligt.

Skal I øve indkald og ikke gå ved siden af, er en meget lang line bedre end en flexline. Den slags liner kan du læse mere om i guiden til sporline og lang line.

Det afhænger af hunden, og af hvor længe den har trukket. En hvalp, der aldrig har prøvet at trække, kan lære det på nogle uger. En voksen hund, der har trukket i flere år, skal aflære en vane, og det tager længere. Tæl i måneder, ikke dage, og regn med, at der kommer tilbageskridt, når der er nye lugte eller andre hunde.

Det kan hjælpe at tænke på det som to spor. På det ene spor træner du i korte, gode stunder. På det andet gør du hverdagsturene lettere, så du ikke selv ødelægger arbejdet: Giv hunden lov til at snuse på et fast sted, før I går hjemmefra, og lad den gå frit i en lang line på de steder, hvor det er tilladt. Så er hunden mindre fyldt op, når I skal gå pænt.

Er det en ny hvalp, der skal i gang, så se listen over udstyr til hvalpen. Og skal du have en sele, en seng eller et stykke legetøj til belønning bagefter, så er der meget at vælge imellem blandt hundegrej til hverdagen.